Lærerplan

Lærerplan for

Reden i Nederskov

2017

 

 

Indholdsfortegnelse:

 

Indledning 

Arbejdsmetoder 

Dokumentation 

Fokuspunkterne 

– Krop og bevægelse

– Sprog og kommunikation

– Personlige og sociale kompetencer

– Naturen og naturfænomener

– Kulturelle udtryksformer

Medansvar og medbestemmelse

 

Indledning

Vi vil arbejde med den pædagogiske lærerplan ud fra følgende holdninger:

At de skal bruges til, at sikre barnets ret til at vokse op i et miljø, hvor barndommen har en værdi i sig selv, hvor den ikke kun er en forberedelse til skolen – men er begyndelsen i ”Livets skole”- i den skole skal hver alder respekteres i forhold til, hvad der er sundt for barnet, og hvad barnet kan kapere og præstere.

Vi ser begrebet ”læring”, som et begreb man må forholde sig til ud fra det hele menneske; altså det fysiske legeme – den følende sjæl – det tænkende menneske.

I Reden i Nederskov, arbejder vi med det lille barn. Vi vil skabe rammer som gør, at barnet ud fra sig, sine evner og de muligheder det har med sig, får det bedst mulige grundlag, til at håndtere verden, i denne, den første syvårsperiode.  Dog er vi os meget bevidste om ikke at forgribe os på den næste periodes spændende indhold.

Vores opgave er at være med til at forberede barnet således:

  • at dets interesse og appetit på livet skærpes mest muligt
  •  at dets evne til indlæring er optimal, på den måde at det kan sidde stille og være lyttende og koncentreret .
  • at danne grundlaget for, at hukommelses kræfterne er vokset frem i 6 – 7 års alderen og kan bruges
  • at skabe et harmonisk miljø for barnet, med tid til at udvikle sig både fysisk og sjæleligt, således at det hviler så meget i sig selv at det kan være i centrum på en god måde når det når skoletiden og være deltagende i undervisningen, men også lade andre være i fokus
  • at barnet kender sin krop, er motorisk velfungerende og derved selvhjulpen
  • at det har udviklet en sprogforståelse, som er alderssvarende.
  • at det er blevet styrket i det sociale liv, og kan indgå i fællesskaber.

Denne forberedelse vil vi arbejde med på den måde, at vi til stadighed skaber et miljø, hvor barnet, primært gennem den fysiske krop, får mulighed for at tilegne sig disse kvaliteter.

Vi arbejder ud fra at være en ”gøre” – eller en ”oplevelses” vuggestue. Vi gør tingene – i stedet for at intellektualisere dem. Vi hjælper med begrebs-dannelsen hos barnet ved at sætte barnet i situationer, hvor det har mulighed for selv at danne begreber. Eksempelvis når vi passer og høster vores grøntsager, og oplever hvor de kommer fra. Neg, halm og hø bringes hjem og bruges i forberedelserne til den årlige høstfest. Yderligere oplever vi næste år igen det ”samme”, nu er alle blot blevet et år ældre og har fået en større bevidsthed. En bevidsthed som gør at begreberne udvides. På den måde styrkes grundlaget for begrebsdannelsen via genkendelighed, gentagelsen og rytmen i de ting vi gør med børnene igennem årets fester og forberedelserne til disse.

Det der er vigtigt for os er, at begreberne dannes indefra barnet selv og ikke ud fra den voksne og ind i barnet, via forstandsmæssig tale. Vores opgave er, at være dem der skaber rammerne, mulighederne for at barnet kan opleve verden – mærke den gennem sine sanser, d.v.s. ”gøre-verdenen”.

Når man oplever verden og dens lovmæssigheder ud fra sig selv, lærer man også sig selv at kende og kan blive et mere helstøbt menneske. Barnet har, nøjagtigt ligesom planten, en indbygget plan, som det udvikler sig ud fra. Vi skal blot sørge for at vande, gøde sparsomt, lade solen skinne og sørge for at jorden, den vokser i, har den rette beskaffenhed. Sørger vi voksne omkring barnet for det, og er barnet ellers normalt, behøver vi ikke at hive planten op af jorden eller åbne den, for at kontrollere om den har det godt. Vi kan have fuld tillid til, at den smukkeste blomst vil vise sig lidt senere på sæsonen. Men ligesom blomsten ikke bliver smukkere, og frøsætningen ikke kvalitativt bedre, af at afkorte vækstsæsonen, således bliver barnet heller ikke mere udviklet af, at vi hele tiden kontrollerer det, eller fordrer evner hos det, som endnu ikke er vågnet. Resultatet med tidligere indskoling er ikke nødvendigvis særlig godt set i et større perspektiv, måske tværtimod. Måske er det netop barnet, som får lov til at udvikle sig stille og roligt, der sætter den kraftigste blomst og har frøene med de bedste fremtidsmuligheder i sig…

Arbejdsmetoder

Vi arbejder helhedsorienteret med læreplanen, men vil, 2 måneder af gangen, arbejde kontinuerligt med et af fokuspunkterne. Januar og februar: Sprog og kommunikation, marts og april: Krop og bevægelse, maj og juni: Naturfænomener, august og september: personlig og sociale kompetencer, oktober, november og december: kulturelle udtryksformer. Vi har selvfølgelig fokus på alle områderne gennem hele året, men tilrettelægger sanglegen og forskellige aktiviteter ud fra nævnte fokuspunkter.

Dokumentation

Til dokumentation vil vi bruge fotografering og vi vil udarbejde en ”årsbog,”  som hver barn får med hjem til sommerfesten. Endvidere vil personalet to gange ugentlig skriftlig dokumentere, hvordan der er blevet arbejdet med fokuspunkterne, med fokus på barnets læring. Efter hvert forløb evalueres der skriftligt.

Fokuspunkterne

Det følgende er en kort gennemgang af alle temaerne i den læreplan, vi igennem året skal arbejde med, og som vi 2 gange ugentlig skriftlig dokumenterer. Det er endvidere fokuspunkterne som ligger til grund for børnebeskrivelsen, til den årlige forældresamtale.

Krop og bevægelse

Krop og bevægelse er et tema, der ligger os meget på sinde. Mange børn i dag er ”by” børn med travle forældre, som ikke opholder sig ret meget i naturen, hvor de kan udvikle en naturlig kropsbevidsthed. Fra den seneste hjerneforskning ved man dog, at bevægelse af kroppen allerede i den tidlige barndom netop er det, der udvikler hjernen, så derfor har vi fast udendørs bevægelse, to gange dagligt, i vores dagsrytme, og flere ugentlige skovture på gåben.

Når de motoriske færdigheder udvikles, lærer barnet at beherske sin krop, finde sine egne grænser og forholde sig naturligt til orden, hvilket er betydningsfuldt for udvikling af mod og selvfølelse.

Eksempler fra hverdagen, hvor barnet gennem bevægelse udvikler kroppen:

* Lokalerne er indrettet således, at det inspirerer barnet til bevægelse under den daglige frie leg, ligesom vi opfordrer dem til at bruge inventaret til at bygge med, kravle og balancere på. Her er rige muligheder for barnet, til i eget tempo, at øve sin motorik og prøve nye udfordringer.

* Den daglige sangleg indeholder glade og sjove bevægelseslege, som både udvikler grov- og finmotorik, og som vækker barnets lyst til at bevæge sig til sange, rim og remser. De små sidder og laver fagte-sange, mellemgruppen har stående/gående  sanglege også.

  • Den daglige udendørs leg i vores skønne have/område giver masser af kropslige udfordringer for både store og små. Til udformningen af legemiljøer i haven er udelukkende brugt materialer fra naturen. Der er også sandkasse og små træer, vandbane og legehus. Desuden er der skovle, river, spande, trillebøre og koste mm.
  • Året rundt tager vi på ture i skoven. Her har børnene rig mulighed for stor bevægelsesudfoldelse, samtidig med at barnet mærker sig selv i forhold til det store ”rum” som naturen er.

Endvidere bruger vi hængekøje, som helsepædagogisk redskab, hvis der er behov for det som led i en evt. handleplan.

Det at vi har en fast daglig, ugentlig og årlig rytme virker også sundhedsfremmende på barnet.

Sprog og kommunikation

Barnet lærer sproget og måden at kommunikere på gennem efterligning, og det grundlægger denne evne i de første 7 år.Det er en del af Waldorf pædagogikken at arbejde meget bevidst med at give hvert barn et rigt og nuanceret sprog, samt mod til at udtrykke det. Den voksnes rolle som forbillede for barnet er central i vores pædagogik, og vi stræber efter at være omhyggelige med vores sprog i samtale med både børn og voksne.

Eksempler fra hverdagen, hvor barnets sprog udvikles:

  • Gennem eventyrfortælling kommer barnet daglig i kontakt med et rytmisk, musikalsk og billedrigt sprog. Eftersom samme eventyr fortælles 1 uger af gangen, kan barnet tage sproget til sig, samtidig med at det skaber sine egne indre billeder. Nye ubekendte ord og ordbilleder kommer på denne måde til barnet. Pædagogen har ingen bog til oplæsning, men har lært eventyret udenad, hvilket giver en helt anden sproglig formidling til barnet. Imens eventyret fortælles viser pædagogen dukkespil som passer til. Barnets stærke indlevelse i eventyrets sprog viser sig, når de selv leger, laver dukkespil eller fortæller egne små eventyr.

Indlevelsen kommer også tydeligt frem, når barnet ind i mellem er med til at opføre eventyret, mens den voksne fortæller. Det kan ske i form af enkelte ”dramatiseringer” af et eventyr som er velkendt for barnet. Pædagogen og børnene ”gør” eventyret sammen som en fælles oplevelse, helt uden præstations-krav, og mere som en fælles ”aftalt” rolle leg. I eventyrene findes ofte gentagelser, ordlege og remser som vækker glæde og sproglig interesse hos barnet.

  • I den daglige sangleg for alle indlever barnet sig i sproget gennem sangen, bevægelsen og glæden ved disse, og på denne måde bliver hele kroppen både modtager og formidler af sproget. Barnets oplevelse af verden udvides på en kreativ måde, idet sange, rim og remser fortæller om alt mellem himmel og jord.
  • I den frie leg har barnet rige muligheder for at øve kommunikation og socialt samvær med børn og voksne. Som voksne prøver vi at være lyttende overfor barnet; at møde barnet hvor det er.

De voksne forsøger at tale til barnet i et præcist og klart sprog, så barnet kan føle sig tryg. Vi prøver at guide dem ved at sige, hvad de må eller skal, i stedet for at sige det, de ikke må eller skal. Der opstår megen sprogforvirring for barnet, når de voksne taler i negationer. F.eks.: ”Du må ikke løbe herinde”. – Barnet hører slet ikke ordet ”ikke”. De hører det, der er handlingen i sætningen, altså: ”du må løbe”. Derfor bør man, hvis man vil opnå at barnet modtager budskabet, omformulere sætningen til: ”Du skal gå herinde” eller ”Du må løbe når du kommer over på legepladsen”.

Når et barn endnu ikke mestrer sproget og bruger ordene forkert, korrigeres det på nænsom måde ved gentagelse. F.eks.: ”jeg har baget en bolle!” – ”Ja – du har bagt en bolle” Derved hører barnet det rigtige ord uden at føle sig irettesat, eller at det har gjort noget forkert.

Indenfor Waldorf pædagogikken har vi, udover at henvise til en almindelig talepædagog, også mulighed for at henvise et barn til en uddannet sprogformer, i tilfælde hvor et barn har svagheder med sprog og tale.

Sociale kompetencer.

Sociale erfaringer skabes ved en kultur der giver børn erfaring og forståelse for at hvert individ er helt unikt, og er en vigtig del af fællesskabet. Fælleslege giver grundlaget for at barnet får de sociale erfaringer der gør at det kan agere sammen med andre mennesker i sociale sammenhænge.

Børnenes sociale erfaringer udvikles:

  • Ved at hvert barn bydes særligt velkommen om morgenen. Der er bevidsthed om at skabe en hyggelig og rar morgenstemning med levende lys og imødekommende personale. Det skal føles rart for alle at komme og blive en del af det fællesskab der er i børnehaven.

Ved at vi voksne giver tid, omsorg og medfølelse til børn der er kede af det, fordi de har slået sig, bliver drillet eller savner deres forældre. Det er vigtigt ikke at gribe ind i alle konfliktsituationer børnene imellem, men at overveje hvornår det med fordel kan undlades, hvorved børnene lærer ved selv at løse konflikter.

  • Ved at hele institutionens indretning med legehjørne med legematerialer fordrer at børnene bruger sig selv og indgår i legefællesskaber. Vi voksne er forbilleder for børnene og vores gøremål ses ofte som efterligning i leg siden hen, eksempelvis ved vasketøj, oprydning og gulvfejning. Det er et mål at vi til enhver tid er opmærksomme på at alle aktiviteter de voksne beskæftiger sig med foregår i en rolig og afslappet atmosfære. Vi er bevidste om at børnene efterligner alt, vores arbejde, vore bevægelser, stemningen og vores moralske og etiske fremtoning, og at alle indtryk udvikler børnene individuelt og socialt.

Ved at vi voksne tit og ofte arrangerer de fysiske rammer så de inspirerer børnene til fælles leg. Vi bygger huler af tæpper, giver gulerodsstykker til legekøkkenet, hjælper med udklædningstøj i rollelege og opfordrer i det hele taget til sociale lege. I haven tændes bål og vi hygger os sammen omkring de varme flammer med snak og snitning af pinde.

  • Ved samlingen hver morgen nævnes alle navne, også navnene på dem der eventuelt er fraværende. Den efterfølgende sanglegstund består af; rollelege, rim, remser og bevægelse og kan i høj grad udvikle børnene socialt via den lette stemning som danner et positivt og givende fællesskab for både børn og voksne.
  • Ved at vi hver dag spiser vores mad i fællesskab, ved et fint dækket bord. Vi synger vores mad-sang og tænder stearinlys så vi kan spise i en god og hyggelig stemning.
  • Ved at hele børnegruppen, så vidt det er muligt, er sammen ved aktiviteter, både helt små,  lidt større børn og børn med særlige behov, hvilket giver følelsen af at vi alle er en del af dette fællesskab, uanset alder evner og modenhed.
  • Ved at vi voksne samles 10-15 min. 2 gange om ugen, på legepladsen, læser et antroposofisk vers i fællesskab og synger en årstidssang, og samtidig signalerer, at vi evner at samarbejde og kan lide at samarbejde
  • Vi hjælper et barn der har det svært i sociale relationer, ved at hjælpe til med at aflæse andre børns verbale og kropslige sprog og vi hjælper barnet med hvordan det kan spørge andre børn, og blive en del af en leg.

I løbet af deres tid i Reden er det målet at børnene har erhvervet sig sociale færdigheder så de med glæde og evner kan indgå i større fællesskaber, og de kan være sig selv samtidigt med at de har en forståelse for andre.

Personlige kompetencer.

Gode personlige kompetencer kan kun opnås i trygge omgivelser. Den voksnes opgave er derfor altid at arbejde på at skabe tryghed. Børn udvikles, når mulighederne er så gode og alsidige at rigtigt mange af børnenes potentialer kommer frem i lyset, via oplevelser gennem medmennesker og omverden. Vi skal tage udgangspunkt i hvert barns forudsætninger, og barnet skal opleve sig forstået, set og accepteret. Barnet skal opmuntres til læring og udvikling gennem de voksnes engagement og kærlighed. Vi skaber et miljø hvor hvert barn oplever sig som vigtig for helheden, og skaber omsorg og tryghed ved faste rytmer og rutiner, hvilket gør at børnene i egen takt kan erfare sig selv.

I hverdagen forsøger vi at styrke barnet personlige kompetencer med følgende eksempler:

  • For at børnene oplever størst mulig omsorg og tryghed er hele institutionen indrettet så den ligner et hjem mest muligt, og vi voksnes gøremål er så hjemlige som muligt. Alt hvad vi udfører af arbejdsprocesser har et formål, er gennemtænkt, har en begyndelse, et forløb og en slutning, og børnene har muligheder for at deltage, og guides ofte ind i de forskellige arbejdsprocesser. Når børnene handler, ser vi at de føler sig værdsatte og fokuserer på processen: De gør noget værdifuldt i deres omverden. Børnene har muligheder for at lære hvordan ting forløber i praksis og kan derved forholde sig til livets nære ting, nemlig at vokse og at dygtiggøre sig ved at erfare fundamentale færdigheder.
  • For at børnene kan udvikle sig så harmonisk som muligt forsøger vi voksne at være gode forbilleder, for eksempel ved at gøre os nyttige i nødvendige praktiske beskæftigelser og ved at vi udvikler os gennem selvindsigt og selverkendelse, ag at vi anerkender og bruger hinandens forskelligheder i den pædagogiske praksis.
  • Blandt andet for at være på forkant med det enkelte barns udvikling sætter vi ansatte os to gange ugentlig sammen, hvor vi reflekterer over Rudolf Steiners vers og andre tekster, dagenes pædagogiske praksis, både i forhold til gruppen og det enkelte barn. Hvad fungerer og hvad fungerer ikke? Hvilke børn skal vi have et ekstra øje på? Og hvordan kan det enkelte barns udvikling her og nu tilgodeses under sanglegen, i eventyrstunden, ved dagens pædagogiske aktiviteter og under de praktiske beskæftigelser?
  • For at få en så stor viden som muligt om det enkelte barn, og for at opbygge tillid mellem forældre og børnehaven, afholder vi en samtale på cirka 1/2 time, med forældrene 3 måneder efter vuggestuestart. Her taler vi selvfølgelig om barnet, og om hvordan starten har været. Desuden samtales der om gensidige forventninger. Sådan opnås et kendskab til både barn og forældre.
  • Ved at tilrettelægge en hvilestund, således at alle børn har mulighed for alt slappe af og finde ro midt på dagen. Alle børn under puttets til søvn udendørs.
  • For at børnene kan få lysten til, og mulighederne for, at lege så frit, fantasifuldt og alsidigt som muligt, sker dette bedst ved at børnene oplever en fast dags- uge- og årsrytme som giver dem den trygge ramme for ro og fordybelse, som der er brug for under legen. Legehjørner giver muligheder for leg, når der er rigeligt legetøj til alle, fremstillet af gode naturmaterialer der er meget lidt forarbejdede. At legematerialerne er meget lidt forarbejdede, og nogle slet ikke, gør at de rummer mange muligheder. En simpel træstub kan, alt efter hvad der er brug for, være en hest, et bord, et komfur, en dukkeseng, en rumraket og en racerbil. Det er vores overbevisning at hvert enkelt barn udvikler sin egen fantasi bedst med legetøj der rummer mange muligheder.
  • Sanglegstunden skaber muligheder for børnenes personlige udvikling, blandt andet ved at de kan udleve sig gennem forskellige roller i sanglegen. Under sanglegen har de voksne meget tæt kontakt til alle børn og deres følelsesmæssige udvikling kan følges dagligt, og desuden kan sanglegen tilrettelægges sådan at børn med særlige behov tilgodeses.
  • Børnene kan udvikle sig gennem kunstneriske aktiviteter, ved at have adgang til tegnepapir og farver. Nogle børn har brug for en opmuntring til at tegne, andre tegner i et væk. Børnetegningerne viser ofte et barns indre oplevelser og udvikling. Vi introducere så småt de største vuggestuebørn for ugentlige maledage, hvor der males “vådt i vådt”,  og hvor det opleves hvordan alle regnbuens farver fremkommer som blandinger af primærfarverne rød, gul og blå.

.Når vi har mistanke om at et barns udvikling er truet på nogle områder, for eksempel ved stærk uro, ensidige bevægelser, sygdomme, dårligt sprog og andet, kan vi, udover at benytte kommunens ressourcer, henvise forældrene til en antroposofisk læge eller heileurytmist som en mulighed for helt individuel afhjælpning af problemerne, eller vi kan tilknytte vores helsepædagog og lade helsepædagogiske aktiviteter indgå i en handleplan, som foreksempel før nævnte hængekøje.

Når de basale behov er dækket i barnets liv, har det muligheden for selv at udvikle sine personlige og sociale kompetencer. Vi kan være støttende i denne proces og give mulighederne og miljøet, men arbejdet må barnet i sagens natur selv gøre; det må selv vandre ad den vej et menneske skal gå med glæder og sorger, sol og regn, for at finde ”de vise sten”.

Men det er klart, at vi arbejder bevidst på at børnegrupperne er rummelig overfor børn, som ser anderledes ud eller opfører sig anderledes, f.eks. børn der endnu ikke har forstået de sociale spilleregler. Gennem at udvikle barnets rummelighed udvikles barnets eget selvværd, samt empati og respekt for andre.

 Naturen og naturfænomenerne

Det er Redens målsætning, at respektere barnets eget forhold til naturen, i stedet for at påføre dem de voksnes naturvidenskabelige viden, som vi oplever hører til på et senere tidspunkt. Vi mener det blokerer for udviklingen af barnets fantasi og indlevelse i verden på deres egne præmisser. Den naturvidenskabelige side af naturen kan de snildt tilegne sig hen ad vejen – dens tid kommer naturligt ind i barnets liv senere.

Først gribe – senere begribe

Det er på dette alderstrin ikke vigtigt om en edderkop har 6 eller 8 ben. Det vigtige er, at barnet ud fra sig selv tilegner sig naturens lovmæssigheder og fænomener, gennem at sanse og opleve dem på egen krop og derved komme frem til en ”barnlig” erkendelse af sammenhængene. Disse ”aha”- oplevelser er meget vigtige for barnet og danner et godt grundlag for senere i skoletiden, at nå frem til en bevidst erkendelse gennem naturvidenskaben.

Derved kan vi bidrage til at samfundet befolkes med kreativt tænkende mennesker.

Så det vi gør i hverdagen er:

  • at vi er ude hver dag, året rundt med de aktiviteter som hører årstiden til.
  • at tage i skoven flere gange ugentligt året rundt uanset vejret og herigennem give mulighed for oplevelse af jord, vand, luft og ild, samt årstidernes skiften
  • at stimulere deres sanser gennem legetøj af naturmaterialer som silke, uld, træ, metal mm. (se årsplanen)
  • at tage naturen med hjem i huset. f.eks. samle mælkebøtter til dyrene, smukke sten og skaller fra stranden, kastanjer til leg mm.
  • at vuggestuen altid er pyntet op efter årstiden og med rigtige blomster
  • at årstidernes skiften mærkes i barnet gennem sanglegene og eventyrene og ikke mindst vores årstidsfester
  • at de materialer vi benytter er biodynamiske eller økologiske

 Kulturelle udtryksformer og værdier.

I Reden forholder vi os til begrebet ud fra holdningen om, at alle mennesker på denne jord er ligeværdige, uanset, hvordan de ser ud, hvor de kommer fra, hvad de spiser, hvilken status de har, hvilket køn, alder, race osv. Det er budskabet i den danske lovgivning og det kristne menneskesyn, som vores samfund bygger på. Det er en kulturarv som videreformidles til næste generation gennem den måde børnene ser os behandle andre mennesker på.

Der er mange kulturer omkring os, og vi forholder os til dem efterhånden, som vi møder dem. Børn er fordomsfrie væsner så længe de voksne omkring dem behandler andre med respekt. Hvis der opstår nedladende reaktioner hos barnet, er det naturligt at gribe ind og tale med barnet om det, på en måde det kan forholde sig til ud fra dets alder. Men ”kulturelle udtryksformer og værdier” omfatter meget andet end andre folkeslag, andre religioner osv.. Det omhandler også anderledes kulturer inden for vores ”normale” danske kultur. Madkultur, arbejdskultur, eventyrfortællingskultur, samværs- og samarbejdskultur osv.

Vi ser det, som vores opgave at formidle de forskellige kulturer omkring barnet på en så enkel og gennemskuelig måde som muligt.

Medansvar og medbestemmelse.

Der er selvfølgelig mange fortolkninger på ord som ”børnenes medbestemmelse”,”medansvar”, ”demokratiske processer” osv. Nogle pædagogiske retninger vil mene, at børn under 7 år skal spørges direkte om, hvad de mener dagen, ugen og året skal indeholde, og at de kan tage medansvar for, hvordan kvaliteten bliver. Andre mener, at det er de voksnes opgave at aflæse på børnene, hvad det er, de har brug for, og at det derfor må være de voksne, der bærer ansvaret.

Der kan også være forskellige opfattelser af, hvor i dagligdagen børnenes medansvar er placeret. Hos os er børnenes medbestemmelse og medansvar placeret under ”fri leg”. Her kan stort set alting lade sig gøre. Vi strækker os meget langt og giver helst ikke et ”nej”, med mindre det er til skade for barnet selv, de andre børn og voksne eller materiellet.

Desuden holder vi voksne lavest mulig profil – forstået på den måde, at vi kun blander os i børnenes leg og hjælper, hvis der er problemer med deres fysiske eller sociale formåen. Har de problemer med at lave et slot fra gulv til loft, bygge huler eller er der gået kludder i legen, fordi de bliver uenige og ikke selv kan løse problemerne, så er det vi voksne ”kommer på banen”. Eller hvis man er ny og ikke rigtig kan finde ud af at lege endnu. Men ellers er det de voksnes opgave at lave forskellige ”voksenaktiviteter”, som børnene kan være med i eller andet som kan inspirere deres leg.

Så det er i den frie leg fordelt på dagens ude og inde leg at børnene selv kan bestemme indholdet i legen.

“Al opdragelse er selvopdragelse. Vi er, som forældre og pædagoger,

opdragere og lærere, egentlig kun omgivelserne for barnet, der opdrager sig selv.

Vores opgave er at skabe de gunstigste omgivelser, for at barnet kan

opdrage sig selv således, gennem os, som det gennem sin inderste skæbne må opdrage sig selv.”  

Rudolf Steiner.